skip to Main Content
A bird may love a fish – but where will they live?
Bob Resnick, Ph.D. grundlægger af GATLA
  • Bliv bedre til at kommunikere sammen
  • Genfind kærligheden til hinanden
  • Kom styrket gennem utroskab
  • Find sammenholdet og loyaliteten
  • Gør jeres forskellighed til en styrke
  • Undgå skilsmisse

Samlivet

Kærligheden er ofte udgangspunktet for realiseringen af mange af vores største drømme. Når vi står i en indbyrdes konflikt trues vores drøm. Men alle parforhold har konflikter. Det er gennem konflikterne vi har mulighed for at udvikle os. Vores måde at håndtere konflikter på er dog afgørende for vores samvær og livskvalitet. Ofte tolker vi hvad, der er vores partners ønsker og hensigter uden at spørge ind. Skænderier om hvem, der har ret er håbløse. Det er vigtigt at høre, hvad den anden siger og spørge ind til den anden parts oplevelse af situationen. Det bliver din oplevelse ikke forkert af. Først når vi accepterer hinandens forskellige oplevelser kan vi mødes. Hvis det ikke lykkedes, mister man ofte over tid enten sig selv eller også mister man hinanden. Hér kan parterapi hjælpe jer hvis I er kørt fast.

Vores tilknytningsmønstre følger os gennem livet og influerer kraftigt på den måde, hvorpå vi relaterer os til andre mennesker. Særligt hvordan vi relatere til vores partner i en kærlighedsrelation. Nyere forskning viser, at vores individuelle tilknytningsstil har stor betydning for parforholdets tilblivelse, trivsel og robusthed. Vores tilknytningsstil ikke er en statisk måde vi forholder os til en partner på, men derimod noget som kan udvikle sig livet igennem alt efter hvilken mening vi tillæger vores liverfaringer, hvilke øvrige relationer vi befinder os i samt ikke mindst igennem personligt udviklingsarbejde, hvor parret og/eller den enkelte oplever nye måder at være i relationen på. Vores tilknytningsstil kan altså udvikle sig igennem vores livserfaringer, kærlighedsrelationer og gennem personligt udviklingsarbejde, hvor der er fokus på de interpersonelle kompetencer imellem parret. Det er altså ikke noget man kan læse eller tænke sig til, men noget, der forandres i tæt samspil med andre, f.eks. som det sker i parterapi eller individuel terapi.

Du/I behøver ikke være i dyb krise for at opsøge terapi. Parterapi handler om at blive klogere på sig selv og hinanden. I terapien vil jeg oversætte hvad der sker imellem jer når det går skidt – og når det går godt. Det er hjælp til selvhjælp og når I opdager de relativt simple mekanismer der styrer jer, får I mulighed for at gøre noget andet og bedre sammen.

  • Ønsker I at genfinde intimitet og nærhed med hinanden?
  • Vil I blive bedre til at håndterer jeres konflikter?
  • Ønsker I at blive endnu stærkere sammen?
  • Vil du lære at være mere ærlig, mere dig i dit parforhold?
  • Vil du blive bedre til at rumme din partner, som den han/hun er?
  • Vil du gerne ændre det, der ikke fungerer imellem jer?
  • Vil du blive bedre til at vise din partner hvad der rører sig i dig?
  • Skændes I for at finde frem til hvem der er forkert?
  • Går i ofte fejl af hinanden?
  • Forlader du hellere dig selv end din partner?
  • Føler I jer mere som søskende eller bedste venner fremfor som elskende?
  • Har i oplevet mange eller voldsomme traumer sammen?
  • Føler du dig som anden violin i dit parforhold?
  • Forsøger du at få det fra din partner som du aldrig fik som barn?
  • Føler du dig afhængig af at din partner skal være på en bestemt måde for at du kan føle dig set og elsket?
  • Overvejer I skilsmisse?

 

I parterapien

Mit mål for parterapien er, at I begge vil føle jer set og mødt som dem I er. I kan således blive mere klare på jer selv og hinanden. Derfor vil vi bl.a. tale om de følelser, der bringer jer væk jer fra hinanden og de følelser, der bringer jer sammen. Hvis du ikke kan få din partner med i parterapi, har du også mulighed for at komme alene. For dit parforhold handler om dig – så start dér. Når den ene i forholdet ændrer sig, kan den anden ikke fortsætte med at være den samme. Dynamikken bliver en anden. At få større forståelse for hvem du er og hvordan I er skruet sammen som henholdsvis mand og kvinde kan ligeledes afværge mange konflikter.

Back To Top