skip to Main Content
Der er to holdbare arvegaver, vi kan håbe at give vores børn. Den ene rødder, den anden vinger
Hodding Carter, Journalist

Hvert år mister mere end 4000 børn i Danmark en forælder. Dertil kommer søskendetab og tab af andre nærtstående. Kun en lille del af børnene får hjælp til at bearbejde deres tab. Børnene møder ofte stor berøringsangst fra omgivelserne, og alt for ofte bliver de ladt alene med deres overvældende følelser af sorg, savn og uvished. Ofte fordi det er for overvældende for barnets nærmeste at tale om det. Børn kan få betydelige psykiske problemer, når de mister et vigtigt familiemedlem eller familien bliver berørt af alvorlig sygdom eller traume, hvis de ikke får hjælp.

Når børn mister et elsket menneske – en som naturligt hører med til deres hverdag – falder deres tilværelse fra hinanden. Om deres verden bliver hel, og hvor lang tid der går, afhænger af, om de får den nødvendige hjælp og støtte til at bearbejde deres tab. Her kan sorgterapi eller sorggruppe hjælpe.

Børn forstår ofte mere, end mange voksne tror. De ved at den overlevende forælder selv tumler med store omvæltninger og følelser, og de tilpasser sig situationen for at beskytte sin forælder og eventuelle søskende. Den uhensigtsmæssige tilpasning kan påvirke deres generelle udvikling, sociale liv og velbefindende samt stemningen i familien.

Nogle forældre ‘glemmer’ at bearbejde deres eget tab, fordi de bruger alle deres kræfter på at hjælpe børnene godt igennem eller beskytte dem fra smerten. Omvendt holder børn ofte deres sorg tilbage for at skåne de øvrige familiemedlemmer. “Jeg græder ikke, for så bliver mor også ked af det”.

Mange forældre hos mig giver udtryk for, hvor stor en lettelse det er for dem, at de ved, at der bliver taget hånd om deres barns sorg. Det giver dem fred i sjælen og ofte også det nødvendige overskud, der skal til for selv at komme videre og sidenhen tackle sorgen sammen på en afbalanceret og tryg måde for alle.

“Josefine har i høj grad været katalysator for, at jeg har fundet frem til egenskaber og ressourcer hos mig selv, som førte til, at jeg traf gode, nødvendige beslutninger.  Det har givet mig et klarere blik for de muligheder i mit liv, jeg aktivt ønsker at gribe.
Hun forstod hele vejen igennem at tilpasse metoderne fra hendes faglige værktøjskasse til de behov, jeg havde. Både de behov, jeg var bevidst om og dem, hun ”læste” hos mig, og som jeg lærte undervejs.
Det, at jeg tydeligt fornemmede en oprigtig interesse for mig som menneske i det arbejde/samarbejde, vi havde, gav den tillid, der skulle til for at forløbet hos Josefine gav mig en varig, god ballast. En ballast jeg dagligt glæder mig over at have.”

“Som 6-årig mistede jeg min storebror. 14 år efter var min sorg blevet til en knude af elastikker, der spændte sig omkring hinanden – i maven, på skuldrene og i hovedet. 

Jeg kontaktede Josefine og hun tog mig i hånden. På bedste vis har hun lært mig at tage én elastik af ad gangen. Hos hende har jeg fået plads til at kigge på sorgen, være i den og opleve det smukke ved at lade sig trøste når livet gør ondt. Hun har givet mig nye perspektiver på mine relationer og skabt et trygt rum med plads til at øve teknikker, der gør, at jeg kan hjælpe mig selv i hverdagen – hvis nu sorg eller svære beslutninger skulle banke på. Bedst af alt har jeg oplevet at blive mødt i den ensomme situation jeg følte mig fanget i. Det fjernede mine skyklapper og gav mig ny livsenergi. Det har været en stor befrielse at arbejde med sorgen hos Josefine. Den er blevet en let og smuk del af den jeg er – og jeg kan kun anbefale andre at lade sig overgive til hendes empati og tillidsfulde væsen.”

“Josefine tog imod mig, mens jeg var allerdybeste nede i et sort hul. Josefine hjalp mig med til at jeg selv kunne komme op igen, blot ved at give lidt af sig selv og lytte. Josefine fortalte nogle historier om sig selv, som jeg kunne associere mig med. Det at hun gav en del af sig selv, følte jeg også tryghed ved. Mine opgaver var bl.a. at skrive mine følelser ned, det gjorde, at jeg kom tæt på min følelser. En anden opgave jeg lærte hos Josefine var at arbejde med mine drømme. Det gør jeg stadig, hvis der er drømme der fylder i mig. Og ofte finder jeg noget nyt om mig selv. Efter min tid hos Josefine har jeg lært at fortælle, hvad jeg føler og ikke at undertrykke mig selv. Når jeg føler mig usikker siger jeg det højt. Det er jeg evigt taknemmelig over.”

Back To Top